FremtidensSkoler.dk

Grange – en helt særlig skole

Posted by admin on December 9th, 2011

Som det sidste inden eleverne fik weekend, havde skoleleder Mike Hannon en særlig bemærkning. Han bad en 11-årig dreng om at rejse sig op, fra det gymnastikgulv hvor alle skolens 450 elever var samlet til afslutningsseance på de seneste 7 ugers workshopforløb. Drengen skulle ikke skældes ud – tværtimod. Foran hele skolen ville Mike Hannon fremhæve eleven for den indsats, han havde ydet igennem de seneste ugers rugbytræning. Ikke for at fremhæve drengens evner til at spille rugby (selv de sikkert var ganske gode), men for sin indstilling og sin person. Gennem alle syv uger havde drengen haft et ufatteligt gåpåmod. Ikke en eneste gang havde han brokket sig over en øvelse de skulle i gang med, og når han havde problemer med at mestre en bestemt øvelse, så kløede han på, indtil han havde helt styr på det. Når de andre elever kom i dårligt humør var han den første til at skabe gejst, og havde var der nogen, som havde problemer med en øvelse, var han den første til at hjælpe dem. Han blev fremhævet som det et eksempel til efterfølgelse for alle skolens elever.

Reaktionen blandt de andre elever var hverken jalousi eller jantelovens ’du skal ikke tro du er noget’. Reaktionen var begejstring og glæde på hans vegne.

Sådan sluttede vores besøg på Grange Primary School en regnvåd novemberdag i Long Eaton lidt syd for Nottingham. Det er et eksempel som illustrerer noget af det hele særlige som foregår på skolen. Alle mennesker med interesse for uddannelse – om det er lærere, politikere eller embedsmænd – bør planlægge et besøg til Grange. Det er nemlig en skole, der har gjort noget så sjældent som, at bryde med de gængse normer, og har udviklet en skole som passer til vidensamfundet. Med ganske imponerende resultater til følge.

Her er et billede fra den fællessamling hvor alle resultaterne af de mange workshops blev fremlagt

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om skolen, på baggrund af Richard Gervers bog ’Creating Tomorrow’s Schools Today’, og har nu ved selvsyn set arbejdet. Alle mine (høje) forventninger blev indfriet. Fra det første møde med skolens lærere, mærker man en enorm stolthed over skolen, og det arbejde der gøres, for at give eleverne den bedst mulige start i livet.

Men hvad er det så de gør, og hvad kan vi lære herhjemme?

Først og fremmest skal jeg pointere – som både lærerne og skoleleder Mike Hannon gentog for os flere gange – at man ikke bare kan kopiere Granges’ koncept og implementere det på alle danske skoler. Men værdierne og principperne kan bruges til at udvikle lige så gode skoler herhjemme.

På Grange er kompetencerne i fokus. Uddannelsespolitisk foregår der for øjeblikket en kamp om, hvordan pensum skal udformes. Kampen står mellem fokus på konkret viden eller fokus på kompetencer. Grange har truffet et klart valg om, at det er vigtigere at eleverne får nogle gode faglige kompetencer end at de kan huske hele kongerækken og alle matematiske formler i hovedet.

Derudover har skolen et meget bredt fagligt fokus. Hver ikke i tvivl, skolen har et højt fagligt niveau. Det er dog ikke faglighed på en så snæver måde, som man måler i PISA og i nationale tests. I stedet er der tale om en vifte af kompetencer som kreativitet, samarbejde, struktur, overblik og meget mere.

Lad mig beskrive en af de ting skolen gør. Hver fredag hele året rundt er de almindelige fag fjernet fra skoleskemaerne. I stedet følger eleverne to forskellige workshops i forløb af syv ugers varighed på det såkaldte Grange University. Eleverne vælger sig selv ind på de forskellige workshops, der kan være alt fra økonomi over billedredigering, dukketeater, rugby, havearbejde og retninger indenfor kunst. Skolens lærere underviser naturligvis, men derudover har skolen tilknyttet forældre, universitetsstuderende og frivillige som bare gerne vil give en hånd med.

Her er en gruppe elever ved at holde generalprøve på det dukketeater de selv har udviklet, skrevet, designet og nu skal afholde.

Hvor man normalt regner med gennemsnitligt 5 % fravær på en almindelig skoledag i England, så har skolen maksimum 1-2 fraværende elever i alt om fredagen. Eleverne elsker undervisningen og kommer samtidig til at opleve en meget bred vifte af faglighed, ved at komme igennem 42 forskellige workshopforløb i løbet af deres 7 år på skolen.

Udover den alternative fredagsundervisning har skolen en meget inddragende kultur. Eleverne opfordres konstant til at tage initiativ og bliver inddraget i beslutningsprocesser og udvikling af skolen – også selvom de ældste elever kun er 11 år gamle. Gode initiativer får altid opbakning, men noget af det er også formaliseret ved at gøre Grange Primary School til sin egen lille by – Grangeton. Grangeton styres politisk af en borgmester som er valg af og blandt eleverne, og er med i beslutningsprocesserne på skolen. Konceptet er dog langt bredere end blot en videreudvikling af elevrådsarbejdet. For hvad er en by uden erhvervsliv? Grangeton har selvfølgelig sine egne butikker, som eleverne selv driver. I frikvartererne holder flere butikker åbent for at sælge sunde måltider. Det er eleverne selv som står for indkøb af varer, forberedelse af måltiderne og optælling af pengekassen. Butikkernes overskud går til aktiviteter for alle elever på skolen. Læring er tænkt ind i alt hvad der foregår. Udover at det naturligvis giver enorm læring i sig selv at drive egen butik, så er det formaliseret endnu mere. I en butik som har specialiseret sig i fransk madlavning, foregår al kommunikation mellem eleverne naturligvis på fransk, så elever lærer at bruge sprogkundskaberne i praksis.

Det hvad vi kalder fokus på det hele menneske i Danmark, er virkelig fokus på Grange Primary School, og det sker vel at mærke uden at gå på kompromis med fagligheden (skolen har fået bedst mulige bedømmelse af det engelske inspektørkorps Ofsted). Jeg har på ingen måde beskrevet alt hvad der foregår på skolen, men håber at mine eksempler har givet et indblik i hvor særlig en skole, der er tale om. Det har været en svær opgave at få alle mine mange tanker ned på papir, men jeg håber, at dette indlæg rummer al den anerkendelse som Grange Primary School fortjener. Jeg vil opfordre alle, der interesserer sig for uddannelse, til at besøge skolen, så de kan få ligeså stor inspiration, som jeg har fået.

Trisse og Vera står her med skoleleder Mike Hannon foran skolens indgang

Et opgør med opmuntret konkurrence, accountability og tests

Posted by admin on November 24th, 2011

Ja, jeg må jo erkende at bloggen har været lidt stille i de seneste uger. Det har dog ikke været fordi min interesse for at skrive har været mindre end normalt, men fordi min tid er gået med at forberede de sidste detaljer op til den studietur til England, som jeg har planlagt for Danske Skoleelever.

Vi er af sted i denne uge og er nu midtvejs på turen. Allerede nu har vi besøgt elever, lærere, en forsker samt den danske ambassade i London. De input vi har modtaget har været meget ens, og har fået mig til at reflektere over den måde, der er blevet tænkt og udviklet uddannelsespolitik de seneste år.

Lad os starte med en grundlæggende pointe: England er besat af uddannelse, og især forældre er besat af børnenes uddannelse. Derfor har nationale tests i England sin helt egen særlige fokus i uddannelsesdebatten. Når resultaterne af nationale tests offentliggøres i form af ranglister (a la den tidligere regerings), så finder ranglisterne vej til alle landets aviser, hvor de holdes op imod hinanden. Forældrene bruger resultaterne til at vurdere skolerne, skoler får mindre bevillinger hvis de klarer sig dårligt og lærernes løn varierer alt efter elevernes resultater. Nationale tests har derfor meget stor betydning, og fra politisk hold er de meget populære. I uddannelsesverdenen har vi dog mødt en stor kritik af det nuværende system.

På den baggrund har jeg gjort mig en række overvejelser om den teoretiske argumentation bag mange af de politiske tiltag og forholdet til den virkelige verden på skoler i England, USA, Danmark og helt fjerde lande. Dette indlæg bliver derfor både langt og akademisk, men jeg føler at det er vigtigt med denne gennemgang for at man kan forstå de problemer som det engelske, det amerikanske, og det danske uddannelsessystem står overfor.

Vigtigste udviklingstræk: Konkurrence, accountability og faglighed

Hvis man skal uddrage de tre vigtigste udviklingstræk i uddannelsessystemet over de seneste årtier, vil det være følgende:

For det første har indførslen af frit skolevalg været med til at skabe et stigende konkurrenceelement mellem skoler. Det teoretiske argument er, at ved at skabe konkurrence får man alle til at klare sig bedre, gennem den mekanisme som man også finder på det private marked.

For det andet har der været en stor fokus på vigtigheden af accountability (det bedste danske ord er ansvarliggørelse selvom det ikke fanger alle nuancer i det engelske ord). Det teoretiske argument er, at der skal sættes en række standarder som statslige institutioner skal leve op til. Det skal måles om de lever op til disse standarder og hvis det ikke er tilfældet, så bliver de straffet. På den måde holdes ledelsen på institutionerne ansvarlige for kvaliteten af den ydelse de leverer. På skoleområdet er testresultater blevet brugt som den kvalitetsstandard man holder skolerne op på.

For det tredje har der været fokus på elevernes faglighed. Debatten eksploderede i USA i 1980’erne og har sidenhen spredt sig til resten af (den vestlige) verden. I større og større grad er der fokus på hvordan der kan udvikles politiske tiltag, som kan øge elevernes faglighed.

Men det virker ikke…

I teorien fungerer det rigtig godt. Enhver dygtig statskundskaber og økonom (eller for den sags skyld andre samfundsforskere) kan fremsætte et en overbevisende teoretisk argumentation for det fornuftige i denne udvikling. Samfundet måler elevernes faglighed gennem tests. På den måde kan vi se hvilke skoler, der klarer sig godt, og hvilke skoler, der klarer sig mindre godt. Det kan både give politisk fokus for de enkelte kommuner, da de kan holde skolerne ansvarlige, men det kan også bruges af forældrene. Ved et frit valg af skoler kan forældrene nemlig vælge de gode skoler. Elevernes fravalg af skolen skal få skolen til at gøre sit bedste for at blive bedre, så den igen kan få flere elever. På den måde sættes der fokus på at forbedre elevernes faglighed.

Hvorfor virker det så ikke? Disse idéer står stærk i USA og England og er også ved at sprede sig til de fleste andre OECD-lande – herunder Danmark. Hvis argumentationen holder, hvorfor er de seneste årtiers uddannelsespolitiske historie så ikke historien om, at elevernes faglighed stiger og stiger?

Jeg vil fremhæve to teoretiske argumenter til at svare på det spørgsmål. Det første argument er, at uddannelse er et såkaldt joint venture mellem skolen og eleven. Langt de fleste offentlige services er joint ventures mellem det offentlige og borgeren. Offentlige services er ikke bare et produkt man modtager eller køber, det er noget man som borger er en aktiv del af. På uddannelsesområdet er det dog endnu mere markant end andre steder. At modtage læring er en kompleks proces, som hver enkelt elev er en meget stor del af. Det kræver elevens aktive deltagelse og er ikke op til skolen selv, når eleverne lærer noget. Det særlige ved uddannelse er også, at en lang række eksterne faktorer spiller ind. Det kan være i form af sociale problemer som kan gøre det svært for eleven at have fokus på læring, eller det kan være fordi der ikke er nogen dygtige klassekammerater, og at klassekammerateffekten, derfor er forsvundet.

For det andet er der et problem med at få præcise kvantitative mål for hvor dygtige eleverne er. Hvis man skal kunne sammenligne skoler overfor hinanden, kræver det kvantitative data, på baggrund af den samme måling i hele landet. Selvom visse dele af elevernes konkrete viden nemt kan testes, så er det svært at få et fyldestgørende billede af elevernes viden og kompetencer. Det er nemlig svært at lave en kvantitativ test af elevers evne til analyse, problemløsning og evne til at forstå sammenhænge. De test man kan udvikle bliver derfor mere simple og har et meget snævert fagligt fokus. Dermed bliver det billede de skaber ikke et præcist mål for elevernes dygtighed.

Hvad gør vi så?

Der findes altså overbevisende teoretiske forklaringer på, hvorfor de seneste årtiers uddannelsespolitiske bevægelse ikke har ført til det forventede resultat. De store mangler ved implementeringen af de politiske løsninger skyldes uddannelsesområdets særlige komplekse karakter. Spørgsmålet er så hvad der skal gøres i stedet? Skal vi så helt droppe de indførte politikker og lave et helt andet system?

Det er et svært spørgsmål at svare på. Jeg taler ikke for at droppe alle former for ansvarliggørelse af skolerne, afskaffelse af det frie skolevalg og alle nationale tests. Det kan være en rigtig god idé at holde fokus på kvaliteten af skolerne, men vi bør udvikle nogle langt mere nuancerede måder at vurdere skolerne på det. Der er også masser af argumenter for at bevare det frie skolevalg, som en frihed for den enkelte borger. På grund af klassekammerateffekten er det dog ikke fordelagtigt direkte at opmuntre forældrene til at shoppe mellem skoler, på baggrund ranglister med snævre faglige testresultater og man må heller ikke overfortolke betydningen af resultaterne i de nationale tests.

Konklusionen på mine refleksioner er derfor ikke en klar og simpel retning for de kommende års politikudvikling. Der findes ikke én gylden løsning på alle de udfordringer vi står overfor. Men vi bliver nødt til at være kreative og finde nye løsninger, for de nuværende politiske tiltag har problemer som ikke kan underkendes.

Nyt initiativ på bloggen – udviklingskort

Posted by admin on November 11th, 2011

Der foregår masser af spændende udviklingsprojekter rundt på de danske skoler. Historierne kommer fra tid til anden frem i pressen, men der findes ikke nogen samlet oversigt over de mange gode initiativer. Det er rigtig ærgerligt, for skolerne kan lærer rigtig meget af hinanden. Derfor har jeg taget initiativ til at lave et såkaldt udviklingskort, hvor jeg vil samle alle de gode initiativer jeg hører om. Antallet af initiativer på kortet er stadig forholdsvis begrænset, for medierne skriver oftere om dårlige sager end om gode initiativer. Gode idéer modtages derfor meget gerne på kontakt@fremtidensskoler.dk.

De udviklingsprojekter jeg allerede nu har fundet frem er ganske interessante. Klik på kortet og læs bl.a. mere om Bavnebakkeskolens fokus på praksisnære fag, der har givet inspiration til erhvervsklasserne rundt i landet, om Lemvigs tætte samspil mellem folkeskole og ungdomsuddannelser samt Hundslund Skole, der har afskaffet klasserne.

Vis Skoleudvikling på et større kort

Fremover vil du kunne komme ind på udviklingskortets side ved at klikke på kortet til højre i info-kolonnen.

Ugens uddannelsespolitiske nyheder – uge 44

Posted by admin on November 8th, 2011

Efter et par forholdsvis stille uger på uddannelsesfronten bød uge 44 på et par ganske interessante historier. Her er en (lidt sen) opsummering af de vigtigste nyheder fra sidste uge.

Danske børn er blevet klogere

De nationale tests er nu blevet afholdt to gange og udviklingen i elevernes færdigheder er positiv, skriver Ritzau. På ét år er eleverne blevet 4-8 % bedre i læsning, 2-8 % bedre i matematik og 6 % bedre i engelsk.

Man skal passe på med at konkludere for meget på en sammenligning mellem to år – dertil er datagrundlaget for spinkelt. Det er dog meget positivt hvis udviklingen viser sig at holde stik næste år. Der er behov for, at eleverne bliver dygtigere. Det vil være godt for eleverne, godt for samfundet og politisk vil det betyde, at vi kan begynde at fokusere mere på udvikling af andre områder i folkeskolen, som der også er behov for fokus på.

Rektor vil have lærerne til at opdrage eleverne i gymnasiet

Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, vil udtaler til Politiken, at lærerne skal påtage sig en større opdragerrolle, så eleverne bliver fokuserede til timerne. Udtalelsen kommer efter, at nye tal viser, at hver tredje elev bruger sin computer ‘ofte’ eller ‘altid’ til underholdning i timerne.

Skal vi blive forargede over, at samfundet nu skal til at opdrage på voksne mennesker på en ungdomsuddannelse? Nej, nøjagtig det samme er tilfældet blandt voksne på arbejdsmarkedet, hvis de sidder til store og kedelige møder, og har en mulighed for at fordrive tiden med noget andet. Lærerne må være konsekvente for at få opmærksomhed og i øvrigt lave aktiverende og spændende undervisning, så det slet ikke bliver aktuelt for eleverne at lede efter underholdning på nettet.

“Vi blev ramt af en psykose”

På forsiden af Weekendavisen (beklager, artiklen ligger ikke online) tog tidligere finansminister afstand fra gymnasiereformen, som er det eneste han fortryder fra 10 år som borgerlig topminister. Venstre blev ramt af en psykose, hvor alt skulle være så moderne, med den konsekvens at fagligheden er blevet undermineret, ifølge Hjort Frederiksen. Selv en stærk indsats fra Bertel Haarder og ham selv kunne ikke ændre på noget i partiet.

At Bertel Haarder er en indædt modstander gymnasiereformen er ingen hemmelighed. Den repræsenterer resterne af den reformpædagogiske tankegang som han har kæmpet imod i al sin tid som undervisningsminister. Problemet med Haarders – og nu også Hjort Frederiksens tanker – er, at han taler om et konsekvent modsætningsforhold mellem fagligheden og fokus på kompetencer som kritisk tænkning, samarbejde og kreativitet. Man kan ikke slutte sådan. Gymnasiereformen har ganske givet presset fagligheden, men det er på grund af strukturen i reformen og ikke fordi der generelt er et modsætningsforhold mellem faglighed og de omtalte kompetencer. Den vinkel savner jeg i uddannelsesdebatten.

Folkeskolen skal gøre os nationale

Lektor Claus Haas kritiserer i Ekstrabladet Bertel Haarders ændring af faghæftet for faget historie i folkeskolen. Ifølge lektoren benytter Haarder – i et samarbejde med Søren Krarup – historieundervisningen til at gøre danskerne nationale og på den måde at påvirke fremtidens danske borgere.

Jeg har taget artiklen med i ugens oversigt, fordi den bærer præg af en slags politisk sammensværgelse, der skal dreje danskerne i en bestemt politisk retning uden vi opdager det. Denne næsten konspiratoriske tilgang synes jeg er for meget. Politikerne har en bestemt prioritering af hvad der skal læres i historie, ligesom de har i matematik, engelsk og dansk. Det er helt i orden, ligesom det er helt i orden at være politisk uenig og tage en debat. Den voldsomme kritik af den politisk ændring af historie-faget står jeg dog uforstående overfor.

Chester E. Finn: Troublemaker

Posted by admin on November 3rd, 2011

Hvis du vil forstå baggrunden for de seneste 10 års danske uddannelsespolitiske debat om PISA-målinger, nationale tests og styrkelse af fagligheden, så skal du læse Troublemaker – a Personal History of School Reform since Sputnik.

Som navnet antyder, er bogen en personlig beretning over den uddannelsespolitiske udvikling i USA fra 1950’erne og frem til i dag. Chester Finn har arbejdet i og omkring uddannelsessystemet lige siden dengang, men på mange forskellige måder. Jobs som lærer, forsker, embedsmand i Reagan-regeringens Undervisningsministerium og leder af tænketanken Thomas B. Fordham Institute har gjort ham til en stor kapacitet på uddannelsesområdet. Men bogen er meget mere end det. Den kan nemlig læses som en beskrivelse af den udvikling – nogle ville sige megatrends – uddannelsessystemet har været omkring i de seneste 50 år.

Udgangspunktet er det slag i den amerikanske selvforståelse, som Sputnik-chokket medførte i 1957. Sovjetunionen opsendte verdens første satellit og var pludselig foran i rum- og videnskapløbet. Amerikanernes frygt for at tabe et videnskapløb – og dermed måske den kolde krig – var enorm, og sputnik-chokket var derfor med til at skabe øget fokus på fagligheden i de amerikanske skoler.

Mest interessant for den nutidige danske uddannelsespolitik er dog udviklingen fra 1983 og frem. Netop i 1983 udkom den skelsættende rapport A Nation at Risk, som hudflettede de amerikanske elevers faglige kompetencer. Rapporten var den første af sin slags og resultaterne var chokkerende for den amerikanske elite. Opmærksomheden var stor, men det blev til mere end blot opmærksomhed.

En politisk bevægelse blev sat i gang, som trækker masser af tråde frem til i dag. Med 10-15 års mellemrum er udviklingen i USA nemlig kommet til Europa og Danmark. De politiske følgevirkninger af rapporten blev, at fagligheden i de amerikanske skoler skulle styrkes. Det skulle ske med baggrund i en tankegang om accountability, som bedst kan oversættes med det danske ord ansvarliggørelse. Skolerne skulle kunne stilles til ansvar ved at fastsætte centrale mål for elevernes læring. Standardiserede tests skulle gøre det blive muligt at sammenligne skolerne med hinanden og et frit skolevalg skulle sikre konkurrence om at udvikle fagligheden bedst muligt. Samtidig blev der sat gang i internationale sammenligninger, så det også blev muligt at følge landets udvikling i forhold til resten af verden. Lyder det bekendt i dagens Danmark?

Disse politiske tiltag skabte et væld af uddannelsespolitiske diskussioner – for hvad skal eleverne egentlig lære? Hvordan måler man det? Og tager det store fokus på tests ikke fokus fra den virkelige vigtige læring?

Som I kan høre er det nærmest en kopi af debatten herhjemme. Ved at læse Troublemaker lærer man derfor ikke blot den amerikanske uddannelsespolitiske historie, men får sat de seneste års uddannelsespolitiske debat i perspektiv.

Ugens uddannelsespolitiske nyheder – uge 43

Posted by admin on November 1st, 2011

De to mest interessante historier i uge 43 har endnu ikke fået så meget opmærksomhed. De kan dog risikere at eksplodere i politisk opmærksomhed, når forslagene for alvor bliver bragt i spil.

Flertal vil erstatte Kristendomskundskab med religionsfag

Et politisk flertal bestående af regeringspartierne og Enhedslisten vil afskaffe Kristendomskundskab i folkeskolen og i stedet indføre faget religionsundervisning. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er uvist præcis hvor store indholdsmæssige ændringer det vil medføre.

Jeg er enig i dette meget symbolpolitiske forslag. Selvom kristendommen stadig skal fylde mest i religionsundervisningen, så bør andre religioner fylde mere. Vi har behov for mere undervisning i kulturforståelse, og her spiller religionsundervisning en afgørende rolle. Det er dog utopi at tro, at forslaget har nogen gang på jord, så længe Dansk Folkeparti er en del af folkeskoleforliget. Situationen udstiller regeringens besværlige position på folkeskoleområdet. Kun det ene af de tre regeringspartier – Socialdemokraterne – er en del af forliget, og Venstre, Konservative og DF kan dermed blokere for ændringer, som der ellers 90 mandater bag.

Modersmålsundervisning igen i fokus

Kristeligt Dagblad (kræver login) står også bag ugens anden store værdipolitiske emne. Antorini overvejer at genindføre kommunernes pligt til modersmålsundervisning, såfremt der er videnskabeligt belæg for, at det giver en positiv effekt på tosprogedes skoleresultater. Avisen beretter om to store amerikanske undersøgelser som netop påviser en sådan effekt på lang sigt.

Hvis modersmålsundervisning virker, mener jeg helt klart at kommunernes pligt skal genindføres. Det kan dog være svært, at måle effekten, så det er klogt at undersøge området dybere inden der træffes en beslutning. Hvis den kommunale pligt genindføres, bør Børne- og Undervisningsministeriet og kommunerne også overveje, hvordan kvaliteten af denne undervisning sikres. Ellers risikerer vi blot at spilde penge.

Gratis supplering på universiteter

Ifølge Politiken vil regeringen bruge 9 mio. kr. på at gøre suppleringskurser gratis på universiteter. Behovet for suppleringskurser kan opstå, når en bachelor ikke giver direkte adgang til en kandidatuddannelse.

Nyheden – og beløbet – kan synes lille. Mobilitet bliver dog helt afgørende i fremtidens uddannelsessystem. Med små midler har regeringen fjernet en stor hæmsko for studerende, og det fortjener opmærksomhed.

Her er vores nordiske skole, Antorini

Posted by admin on October 30th, 2011

Den danske skole har brug for et kulturopgør. Ikke et borgerligt kulturopgør eller et socialistisk kulturopgør, men et endeligt opgør med industrisamfundet og en indtræden i vidensamfundet. Kulturopgøret skal sættes i gang fra Christiansborg, men skal for alvor få liv gennem en stor og gennemgribende debat på skolerne rundt i hele landet. Det skal sætte gang i en nødvendig forandringsproces, der forny læringsmålene og gentænke hele måden vi organiserer uddannelse på.

Det er den Ny Nordiske Skole – i hvert fald hvis det står til mig. Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har indkaldt hele den danske uddannelsesverden til fælles partnerskab om udvikling af en Ny Nordisk Skole. Jeg har taget hende på ordet og giver her mit bud på, hvad der skal forandres i den danske grundskole.

Et nyt kulturopgør

Skolen har behov for et kulturopgør. Et kulturopgør, som gør op med baggrunden i industrialiseringens tanker og flytter skolen endeligt ind i vidensamfundet. Der er tale om et kulturopgør fordi det ikke kun er lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger, som skal forandres. Vi har behov for at tænke og praktisere uddannelse på en anden måde, og det vi kan gøre hvis alle parter tager ansvar og føler ejerskab for projektet.

En Ny Nordisk Skole skal have fokus på, at selve lærings- og arbejdsprocessen nogle gange er lige så vigtigt som det resultat, der føler af arbejdet. Nutidens skole har stirret sig fuldstændig blind på resultaterne af de mange forskellige tests og evalueringer. I kampen for at lære alle, at læse, skrive og regne har vi glemt, at meget af den vigtige læring ligger i selve processen. Det er nemlig i læringsprocessen, at vigtige kompetencer som samarbejdsevner, kreativitet, disciplin og struktur bliver tilegnet. Et fokus på resultater er ikke længere nok.

En Ny Nordisk Skole sørger for, at alle elever kan se et formål med det de skal lære. Når en elev ikke kan se sig selv bruge den præsenterede viden man får eller relatere den til sin hverdag, så dør indlæringen. Nutidens skole har pseudo-akademiseret projektarbejde og analyser, i stedet for at gøre det til konkrete værktøjer til at løse konkrete problemer. Dermed er der alt for mange elever som reelt ikke forstår hvad der foregår og får noget ud af undervisningen. Skolen skal være langt mere praksisnær og altid kunne give eleverne et klart formål med de ting, der arbejdes med.

En Ny Nordisk skole tænker hele skoleorganisationen forfra. Opdelingen i bestemte timer fag, der er placeret på bestemte ugentlige tidspunkter, afholdt i de samme klasser hele tiden og som kun evaluerer resultatet hører industrialiseringen til. Skolen er stadig i alt for høj grad organiseret som industrisamfundets skole for 130 år siden. Fremover bør skolerne organiseres, så de passer til de nye indlæringsmål og giver eleverne de rette redskaber til at kunne håndtere en konkurrencepræget, omskiftelig og hurtig hverdag i vidensamfundet.

Start med at gentænke læringsmålene

Udviklingen af en Ny Nordisk Skole bør starte med en debat om fornyelse af skolens læringsmål. Vidensamfundet stiller både flere og større krav end industrisamfundet. For mens det stadig er vigtigt, at kunne skrive, læse, regne, tale sprog og have kendskab til naturfag, så er det ikke længere nok. For at have chancen for succes i vidensamfundet skal fremtidens borgere være forandringsparate, kreative og have evnen til at samarbejde.

Nogen kunne tænke, at dette lyder som en tilbagevenden til 1990’ernes skole og den reformpædagogik, der er gjort op med de seneste 10 år? Intet kunne dog være mere forkert. Skolen har aldrig sat fokus på forandringsparathed, kreativitet og samarbejde som vigtige læringsmål, der skal undervises i, nøjagtig som der undervises i læsning og matematik. Deri ligger den afgørende forskel. Det er nemlig ikke kompetencer man blot tilegner sig ved at blive sluppet ud i fri og ukontrolleret arbejde, men ved at deltage i grundigt planlagte læringsforløb.

En præcis formulering af læringsmål og undervisningsplaner er vigtige, for der er tale om nødvendige kompetencer i vidensamfundet. Vidensamfundet er komplekst og forandrer sig hurtigt. Hvis fremtidens borgere ikke evner at kunne overskue og følge med i denne forandring, så klarer de sig ikke. Vidensamfundet stiller også langt større krav til at kunne arbejde sammen med andre mennesker om at skabe nye løsninger. Derfor skal fremtidens borgere allerede fra skoletiden havde en hverdag hvor kreativitet og samarbejde er i højsædet.

Hele organisationen skal forandres

Når læringsmålene er på plads skal hele skolens organisation gentænkes. Det er umuligt at introducere nye læringsmål på en succesfuld måde, hvis ikke organisationen også forandres. Derfor skal alle ting i spil lige fra fagrækken over evalueringssystemet og til lærerens rolle og arbejdsopgaver.

Fagrækken og skoledagens opbygning skal forandres, så det passer til både læringsmål og virkeligheden på vidensamfundets arbejdsmarked. Fremtidens borgere kommer ikke til at arbejde i faste fabriksrutiner dag ud og dag ind, men får en hverdag, hvor projekter er i højsædet. Det giver en meget omskiftelig hverdag, hvor selvdisciplin og evnen til at strukturere sit eget arbejde står centralt. Skolen skal gøre eleverne klar til at kunne håndtere sådan en hverdag.

Evalueringssystemet skal forandres, så det ikke kun fokuserer på resultatet af læringsforløbene, men også på processerne. Evalueringssystemet og i særdeleshed karakterskalaen har indtil i dag kun fokuseret på de ting eleverne har lært – hvor god man er til at læse, til at løse matematikopgaver eller til at skrive en engelsk stil. Et nyt evalueringssystem tilføjer flere dimensioner, så eleverne også får karakterer og bliver evalueret for evnen til at samarbejde, kreative evner og forandringsparathed.

Lærernes rolle og opgaver skal forandres, så det passer til hele den nye skole. Lærerne skal have langt mere fokus på at undervise i processer. Samarbejde, kreativitet og forandringsparathed er nemlig ikke noget eleverne lærer af sig selv. Det giver lærerne en helt ny coach-rolle, når de skal undervise i processer og samtidig tage hensyn til praksisnærhed, elevernes forskellige talenter og kognitive udvikling.

Kære Antorini, her er vores Nye Nordiske Skole.

Ugens uddannelsespolitiske nyheder – uge 42

Posted by admin on October 25th, 2011

Efterårsferien var en stille uge på uddannelsesfronten uden nye markante initiativer eller store historier. Alligevel bød ugen dog på et par interessante historier, som jeg vil anbefale

Ingen kontakt mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser

Halvdelen af de danske folkeskoler har ikke nogen kontakt med de ungdomsuddannelses-institutioner, som eleverne skal fortsætte på. Det viser en undersøgelse fra SFI, som Politiken skriver om.

Hvordan man skaffe en god overgang mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, når der ikke er nogen kontakt, kan jeg på ingen måde forestille mig. Alle de mange skoleledere det drejer sig om, bør tage arbejdshandskerne på og hurtigst muligt få etableret kontakt til ungdomsuddannelserne.

Forskning i erhvervsuddannelser

Undervisningsministeriet har samlet en oversigt over de seneste års forskning i erhvervsuddannelserne. På 30 sider er der lavet resuméer af forskningen indenfor emner som frafald, læring og overgang til arbejdsmarkedet.

Jeg har endnu ikke fået læst dokumentet, men synes det er et fantastisk tiltag at samle forskningsresultater og gøre dem let tilgængelige. Derfor glæder jeg mig til at komme i gang med at skabe mig overblik over forskningen på området.

God model til at skaffe praktikpladser

Praktikpladser er enorm akut udfordring i uddannelsessystemet. Region Nordjylland har haft succes med at have tættere kontakt til regionens virksomheder, og har på den måde skaffet 900 ekstra praktikpladser på et år, ifølge JP.

Alle gode idéer bør gøres videre – ikke mindst hvis det kan skaffe nye praktikpladser. Derfor anbefaler jeg alle praktikpladsinteresserede at arbejde videre med modellen. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være tvivl om, hvorvidt det er den tættere kontakt til virksomhederne, praktikpladstilskuddet på 50.000 kr. eller en helt tredje ting, der er årsagen.

Lars Olsen: Uddannelse for de mange

Posted by admin on October 19th, 2011

I september udkom Lars Olsens nye bog Uddannelse for de mange – opskrift på en kulturrevolution. Efter i de seneste år, at have talt dunder mod kultureliten på et generelt plan, går han i denne omgang specifikt i kødet på det danske uddannelsessystem. På en begavet og besnærende måde beskriver han de kulturelle barrierer i uddannelsessystemet. Bogen er ikke til at komme udenom, hvis man interesserer sig for uddannelsespolitik.

De økonomiske barrierer i uddannelsessystemet er blevet mindre i løbet af de 20. århundrede, mens de kulturelle barrierer stadig trives og endda vokser – ikke mindst fordi der er sket en pseudoakademisering af vores skolesystem samtidig med, at erhvervsuddannelsernes status er faldet drastisk. I dag skal elever skal i stigende grad laver synopser, diskutere videnskabsteoretiske tilgange og kunne perspektivere resultater – allerede mens de gør i folkeskolen. Mens professorens Ann-Sofie stortrives med denne nye faglighed, så bliver kassedamens Brian sat af, for at bruge Lars Olsens billede. Kassedamens Brian forstår på ingen måde de koder, der skal knækkes for at kunne præstere i nutidens uddannelsessystem. Resultatet af denne pseudoakademisering bliver derfor, at en kæmpe gruppe af elever bliver tabt på gulvet. Derfor er der behov for en kulturrevolution, hvor det praksisnære og anvendelsesorienterede kommer i fokus og får fornyet status.

Det er Lars Olsens argument. Argumentet er præsenteret på en overbevisende og letlæselig måde og er et interessant bidrag i uddannelsesdebatten om 95 % målsætningen og styrket faglighed. Bogen bør give stof til eftertanke for alle der beskæftiger sig med uddannelsespolitik. Styrket faglighed må ikke blive synonym med denne pseudoakademisering. Videnskabsteoretiske diskussioner om verdens beskaffenhed, metodiske overvejelser om kvantitative og kvalitative tilgange samt evnen til at perspektivere sine analyser til større sammenhæng kan være ganske nyttige – men skal det være kernen i uddannelsessystemet allerede fra de ældste klasser i folkeskolen? Og hvad er konsekvenserne for de elever som ikke behersker denne arbejdsmetode, men i stedet har andre kompetencer?

Der er tale om én af de meget vigtige diskussioner om fremtidens skoler. Man må dog ikke forfalde til at tro, at bogen leverer hele løsningen. Pseudoakademiseringen og den alt for teoretiske skole er et problem. Men Lars Olsen diskuterer ikke hvilke kompetencer fremtidens borgere skal have og hvordan undervisningen ellers skal udvikles og tilpasses til det 21. århundrede. Når man tænker over bogens konklusioner – og det gør man efter at have læst den – så skal man holde dette for øje. Ellers får man ikke det fulde billede af samfundets udfordringer med.

Hvis du vil læse mere om Lars Olsens pointer, så kan du finde artikler i både Politiken, Information og på dr.dk. Jeg kan ikke være andet end imponeret over evnen til at skabe opmærksomhed om sig selv og sin sag.

Ugens uddannelsespolitiske historier – uge 41

Posted by admin on October 17th, 2011

Ny Nordisk Skole

Den nye Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini har lanceret sin fortælling om den danske folkeskole. Under navnet Ny Nordisk Skole skal der skabes en mere positiv indgangsvinkel til udvikling af skolerne. Inspirationen til navnet kommer fra det nye nordiske køkken.

Lanceringen af navnet har intet med specielle nye politiske tiltag at gøre. Men fortællinger er vigtige for at skabe udvikling, og det gælder om at få koblet den til de uddannelsespolitiske udmeldinger hun kommer med. Hvis ikke det sker, bliver fortællingen ligegyldig.

Ingen forhandlinger om skoleforlig

Selvom der har været optræk til et nyt skoleforlig siden 1. januar 2010, og både VK samt S-SF har lanceret folkeskoleudspil, kommer der ikke til at ske noget foreløbig. Antorini har udskudt forhandlingerne på ubestemt tid.

Jeg tillader mig at have det stille håb, at en udskydelse af forhandlingerne vil medføre, at politikerne får tid, til at overveje virkelig forandringer af vores måde at tænke uddannelse på. Jeg tvivler, men det ville være dejligt med andre tilgange end de lappeløsninger, som har præget debatten de senere år.

Lovkataloget på uddannelsesområdet

Regeringens lovkatalog kommer først i slutningen af november, men A4 har samlet 53 beslutningsforslag, som forventeligt bliver en del af lovkataloget. Sociale taxametre, en ungdomskommission, et uddannelsespolitisk råd og flere kompetencer til DCUM er nogle af forslagene.

Jeg glæder mig til at se det endelige lovkatalog. Fra denne liste er specielt ungdomskommissionen og et uddannelsespolitisk råd interessante – hvis de får den rette sammensætning og det rette kommissorium.

Mere inspektion af skolerne

Der skal være mere inspektion af de danske skoler. Et centralt inspektørkorps skal rejse hele landet rundt for at evaluere skolerne, ifølge Christine Antorini. Det skal styrke evalueringskulturen.

Forskningen viser, at en stærk evalueringskultur er væsentlig for at styrke elevernes læring. Men hvor succesfuldt dette korps vil blive afhænger af den opfattelse som elever, lærere og skoleledere får af det. Hvis det blot opleves som kontrol, så vil det få den stik modsatte effekt.